Om Hjortsvang

Hjortsvang er en aktiv lille landsby, hvor det rige foreningsliv drives af beboerne i Linnerup og Hjortsvang i fællesskab. Landsbyen er kendetegnet ved et stærkt sammenhold og mange aktiviteter.

Fællesspisning - 4. Juni -aflyst grundet sportsfesten

 
Kom og vær med, det er for alle og det er hyggeligt og en god måde at lære naboerne at kende på. Vi spiser kl.18 og denne gang er menuen er ....
Tilmelding i kassen ved forsamlingshuset eller lige her senest 2 dage før.
 
Vi hjælper hinanden, så ingen står alene hverken med madlavning eller opvask. Og ingen forventer, at du melder dig på madholdet eller til opvasken, de første gange du deltager i fællesspisningen.
Det koster kun 75 kr. for voksne og 40 kr. for børn i den spisedygtige alder.  
 
Fællesspisningen har eksisteret siden 1988 og er blevet afholdt hver måned uden afbrydelse siden da. Der er ingen bestyrelse eller formelle vedtægter. 
 
Fra 2023 er det besluttet at fællesspisningen i stedet for at blive afholdt månedligt, nu bliver afholdt efter de 4 årstider. Det betyder at fremover vil der være fællesspisning den første onsdag i marts, juni, september og december. Madholdene for det kommende år er lavet.  

Fodbold på Sportspladsen

⚽ Fodboldtræning på hyggeniveau – Kom og vær med! ⚽

Er du klar på lidt motion og hygge? Så kom og vær med til vores nye, ugentlige fodboldtræning! Det foregår hver onsdag kl. 19:00 ved Hjortsvang Klubhus, og det er for alle – uanset niveau. Træningen er tiltænkt teenagere og op af, men alder er ikke så vigtig – bare kom og vær med!

Træningen bliver på hyggeniveau, så det handler mest om at have det sjovt og få rørt sig lidt. Når vi er færdige med at spille, byder vi på en pølse med brød, og det er på klubhusets regning. Der vil også være mulighed for at købe øl eller sodavand.

Start: Onsdag d. 23/4 kl. 19:00
Sted: Hjortsvang Klubhus

Du kan komme og prøve de første 3 træninger gratis, og hvis du har lyst til at fortsætte, koster det kun 150 kr. for træning i hele 2025.

Kom og vær med – det bliver hyggeligt! 🏃‍♂️⚽

Del gerne opslaget med venner og familie, så vi kan få flere med til træningen. Vi glæder os til at se dig! 😊 
 
Shelterpladsen
 

Besøg af hest og vogn på shelterpladsen, som har været flittig benyttet gennem sommeren. Vi har fået hilsner fra besøgende, som har været ovenud glade og tilfredse.Nu håber vi beplantningen vokser til det, så det bliver hyggeligt omkring bålpladsen.  

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Årsprogram 2024-2025

Foreningerne har brug for jeres opbakning og støtte. Vi håber I vil bruge sportspladsen, klubhuset og forsamlingshuset. Kom gerne med nye ideer til aktiviteter, så vi igen kan få gang i fællesskabet. Forhåbentlig vil I alle vil tage godt imod, at vi i år opkræver et samlet medlemskontingent for begge foreninger, da vi arbejder tæt sammen,
 
Årsprogrammet som udkommer i april udarbejdes i samarbejde med museet, HUIF og Samvirket.
Se årsprogrammet her
Hvert år i januar inviteres alle nye tilflyttere og aktive borgere, der alle har gjort en indsats for området i det forgangne år til persillefest i forsamlingshuset.
En hyggelig aften hvor der er rig mulighed for snak og hygge. Men også aftenen hvor der er mulighed for at tilmelde sig, for at give en hånd med, ved forskellige aktiviteter. 
Du kan også tilmelde dig lige her. Vi har brug for din hjælp og så kommer du selvfølgelig med til næste års persillefest.
  
Sponsorsamarbejde til gavn for Hjortsvang 
Overvejer du et nyt mobil abonnement, kan du ved at kontakte Euronics i Tørring få mulighed for at støtte HUIF med 10 % af din mobilregning. Det bliver ikke dyrere for dig og prisen er konkurence dygtig. Tag en snak med Bo Friborg..
 
 
Webmaster Christina Kjøller